Velkommen…

Truckernet.dk er ment som et hjælpeværktøj til alle som gerne vil vide lidt mere uden for meget besvær.

Da jeg ser det som virkelig MEGA vigtigt at alle erhvervs chauffører i Danmark er klædt på til at kunne passe deres arbejde uden at de behøves at tænke på om de kan miste deres levebrød og skal gå fra hus og hjem bare fordi de passer deres arbejde som de altid har gjort.

Kørehviletidsregler er godt men et specielt STRAFBART arbejdstidsdirektiv for KUN mobile lønmodtagere er en uheldig udvikling som vi bør standse ved at deltage i debatten og ved at bruge vores stemmeret når der er valg til noget, både inden for fagbevægelsen og i politik for så kan vi sammen få vendt udviklingen til noget godt mener jeg.

Med et medlemskab og deltagelse af/i din lokale overenskomstbærende fagforenings afdeling, i din Branche landsklub eller for den sags skyld ved at gå ind i politik, kan du også værre med til at sende nogle informationer til de rette personer i folketinget/regeringen.

Fagligt arbejde og politik er i bund og grund det samme i min verden. Desværre opfatter nogen sammenkædningen af fagligt arbejde og politik er noget usmageligt og lige frem forkert.
Det betragtes som dårlig stil hvis man som faglig aktiv forholder sig politisk til samfundsrelevante emner.
Kan man forsøge at påvirke politikere og andre organisationer uden en sammenkædning med beskrivelsen fagligt arbejde?
Bare en tanke.

Jeg håber at min side kan bruges til noget godt og nyttigt.
Mvh.

EMIL